Generelt om ansøgning og optagelse til Talentklasserne.
Du kan søge om optagelse på Talentklasserne på Langmarkskolen, uanset hvilken skole du går på i dag.
Når du ansøger om optagelse i en Talentklasse, siger du og din familie også ja til vores retningslinier for elever i Talentklasser, hvor vi ønsker at skabe en sports- og talentkultur hvor ambitioner og adfærd matcher hinanden i et talent- og elitemiljø med ligesindede, som vi værner om.
Læs vores fulde retningslinier for Talentklasser her Retningslinier for talentklasser
Informationsmøde og ansøgningsfrist
Der afholdes informationsmøde om Talentklasserne for interesserede udøvere og forældre hvert år.
Ansøgningsfrist er primo januar og der ansøges elektronisk via Langmarkskolens hjemmeside.
Dato for informationsmøde samt ansøgningsfrist kan ses her (link til Vigtige datoer)
Ansøgere der søger efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke komme i betragtning til optagelse. Hvis der – efter afslutningen af behandlingen af rettidigt indkomne ansøgninger – fortsat er ledige pladser i Talentklasserne og i det pågældende morgentræningsmiljø, kan der dog ske optagelse, hvis ansøger opfylder vurderingskriterierne og har deltaget tilfredsstillende i sportslig screening og skolesamtale.
Prøvetræning
Hvis du påtænker at søge Talentklasserne, har du mulighed for at tilmelde dig prøvetræninger. Prøvetræning er en mulighed for at få en fornemmelse af morgentræningen og for at vores trænere kan vurdere dit sportslige niveau.
Prøvetræning er bedst 2-3 gange og kan kun bookes ved henvendelse til Eliteidrætskonsulent i Horsens Kommune Søren Jochumsen på mail: sojoc@horsens.dk.
Prøvetræninger og sportslig screening udføres i samarbejde med eliteklubber fra Horsens Kommunes prioriterede idrætsgrene.
Prøvetræning foregår mandag eller onsdag morgen i det morgentræningsmiljø hvor din idrætsgren hører hjemme:
Idrætsgren: | Lokalitet: | Tidspunkt: |
| Badminton | Horsens Badminton Klub, Sognegårdsvej 4, 8700 Horsens.
| Omklædt og klar til træning kl. 7.45.
|
| Basketball | Lille Forum (Parkhal), Langmarksvej 53, 8700 Horsens.
| Omklædt og klar til træning kl. 8.00. |
| Håndbold | Forum Horsens, Langmarksvej 53, 8700 Horsens.
| Omklædt og klar til træning kl. 07.45. |
| Pigefodbold | Kunstgræsbaner ved Forum Horsens, Langmarksvej 53, 8700 Horsens. | Omklædt og klar til træning kl. 7.55.
|
| Svømning | AQUA Forum, Langmarksvej 53, 8700 Horsens.
| Omklædt og klar til træning kl. 07.00. |
Kommer du fra en anden idræt end ovenstående, foregår prøvetræning på vores Basislinie som følger:
| Basislinien | Fit & Sund, Langmarksvej 34, 8700 Horsens
| Omklædt og klar til træning kl. |
Der afvikles ikke prøvetræninger i Drengefodbold. Her afvikles kun Sportslig screening for ansøgere.
Sportslig screening
Når du har søgt om optagelse til Talentklasserne, bliver du inviteret til en endelig sportslig screening. Du kan blive indkaldt til flere screeninger for vurdering af dit niveau.
Du kan kun blive optaget i Talentklasserne hvis du har gennemgået sportslig screening.
For at vi kan få den bedst mulige vurdering af dit sportslige niveau anbefales du at deltage i ovenstående prøvetræninger, så vi kan få den bedste vurdering af dit sportslige niveau og du får det bedste billede af hvad morgentræning omfatter.
Vurderingskriterier
Den sportslige vurdering af ansøgere foretages i samarbejde mellem Horsens Kommune ved eliteidrætskonsulenten og samarbejdsklubber/personer fra de prioriterede idrætsgrene jf. Horsens Kommunes Team Danmark aftale, samt i enkelte tilfælde en uvildig ekstern repræsentant. Alle der ansøger om optagelse inviteres til en sportslig screening.
Den sportslige screening tager udgangspunkt i følgende vurderingskriterier:
- Sportsligt niveau (idrætsspecifikke færdigheder. Fysiologiske, tekniske og taktiske færdigheder og forudsætninger).
- Idrætspsykologiske færdigheder og forudsætninger (attitude, vilje, motivation og målrettethed).
Sportsligt potentiale. Hvor store sportslige perspektiver vurderes ansøger at have?
Til screeningen vurderes ansøgere til kategori 1 eller 2, jf. ovenstående vurderingskriterier:- Kategori 1 er muligt optag
- Kategori 2 er afslag
Elever der er vurderet i kategori 2 får afslag pr. mail efter alle sportslige screeninger på tværs af idrætterne er gennemført (1-3 arbejdsdage).
Beslutning om optagelse
Elever som ved den sportslige screening er vurderet i kategori 1 inviteres, efter alle sportslige screeninger på tværs af idrætterne er gennemført, til en skolesamtale. Ved skolesamtalen drøftes den enkelte ansøgers motivation, både indenfor sport og skole, og ansøger får en tilbagemelding på den gennemførte sportslige screening. Der er afsat ca. 15 minutter pr. skolesamtale.
Ved vurdering af ansøgere i kategori 1 bliver der lagt vægt på ansøgning, gennemført sportslig screening, evt. yderligere dialog med ansøgers klub/træner/specialforbund samt skolesamtalen.
Derudover vil der ved beslutning om optagelse blive lagt vægt på, om Langmarkskolen har plads i Talentklasserne samt om de pågældende morgentræningsmiljøer har plads til nye ansøgere.
Efter alle skolesamtaler på tværs af idrætterne er gennemført, fremsendes svar om optagelse eller afslag (1-3 arbejdsdage).
Venteliste
Der oprettes ikke venteliste for ansøgere.
Ansvar for optagelsesproces
Langmarkskolens skoleleder har det overordnede ansvar for ansøgningsprocessen til Talentklasserne. Ansvar for den sportslige screening og kontakt til de prioriterede samarbejdsklubber er uddelegeret til eliteidrætskonsulenten i Horsens Kommune.
Nærmere information og konkrete spørgsmål kan rettes til:
Søren Jochumsen
Eliteidrætskonsulent, Horsens Kommune
sojoc@horsens.dk